Projektuge 2000
Velkommen til Martin og Davids hjemmeside og klip af projektopgave Internettets historie:
Internettet startede faktisk helt tilbage i 60�rne, hvor USA var i krig mod sovjet. USA ville sikre sig at holde kommunikationslinierne �bne, efter et eventuelt atomangreb. Da det var umuligt at, kunne skabe kommunikationslinier der kunne modst� s�dan et angreb, fandt man p� noget andet. L�sningen var et stort netv�rk uden et kommandocenter der styrede det hele. Meningen var nemlig at hvis et af ledene blev �delagt, kunne resten blive ved med at fungere. Dette problem kunne l�ses ved at et I hvert knudepunkt skulle kunne sende og modtage data til og fra et hvilket som helst andet knudepunkt, s� der ikke blot var en, men flere forskellige veje til det samme m�l. Manden med ideen var en forsker ved navn Paul Baren. F�rste pr�venetv�rk blev fandt sted p� et laboratorium i England i 1968. P� kun et �r var fire af den tids hurtigste computer rundt om i USA, koblet sammen i et netv�rk kaldet Arpanet. I 1971 var der nu 15 knudepunkter eller bedre kendte server og i 1972 var der 37. I begyndelsen brugte Arpanet noget man kaldte Network Control Protocol til overf�rslen af information mellem computerne. Senere �ndrede de til den standard, der nu benytte i dag nemlig TCP/IP. Fra 1977 blev der koblet mange andre netv�rk til Arpanet men som �rene gik fik det oprindelig net mindre og mindre betydning og i 1990 forsvandt Arpanet. I 1986 oprettede Us National Science Foundation net(NSFNET). De kraftigste computer blev i hele verden blev bundet sammen med h�jhastighedsforbindelse. Nettet blev langsomt udvidet s� flere universiteter og videnskabelige institutter kunne koble sig p�. P� det tidspunkt var der 50.000 servere og order Internet var ganske normalt. F�rst fra 1990 blev der adgang for private forretningsfortagender at bruge Internettet. Derefter begyndte Internetudbyderne at stige h�jt. I 1993 kom s� Mosaic, den f�rste Internet browser med grafik og det var der at det moderne Internet, kom frem som vi kender i dag.
Internettets funktion:
Internettet er en kommunikationsform, der tillader enhver med en pc og et modem, at hente informationer, som andre har lagt ind p� en server p� internettet. Der er ikke nogen der ejer det og heller der er heller ikke nogen central computer der styre det hele. Via internettet er det muligt, at hente informationer og kommunikerer med andre via f.eks. E-mail. N�r man kobler sig p� internettet, ringer man op til en server som ejes af en internet udbyder. Hvis man vil opn� en h�jere hastighed, kan man k�be en ISDN-forbindelse som ca. fordobler hastigheden For at hj�lpe millioner af brugere med at fremfinde informationer, er der lavet oversigter og s�gemaskiner. Internettet bruges b�de til forn�jelse, forbrug, politik og erhverv. Mange erhvervsvirksomheder har erkendt det nye medies muligheder og bruger det b�de til udsendelser af budskaber og til s�gning efter f.eks. nye vare. P� den m�de kan internettet supplere den traditionelle markedsf�ring og m�ske i fremtiden helt erstatte. Set ud fra �konomien er internettet helt perfekt som markedsf�ring. T�nk dig, at bare kunne trykke en gang p� musen og n�ste dag st�r varene ude foran din d�r. Nu til dags kan man godt sige at Internettet er en k�mpe markedsplads. Man skal bare v�re p� de rigtige steder p� de rigtige tidspunkter for at kunne k�be, bytte og s�lge til alle p� hele kloden. Men dette giver dersv�rre bagslag. N�r mellemhandlere og virksomheder der ikke kan klare sig i branchen dropper de ud. Samfundet mister indt�gter og arbejdspladser. F.eks. de sidste par �r er musik i MP3 format blevet markedsf�rt. Mp3 g�r det nu muligt for alle at kunne hente musik ned fra inter-nettet i en god kvalitet. Cd�en er nu ikke n�dvendig som transportmiddel for musikken. Kunderne beh�ves nu ikke engang at g� ned i butikkerne for at k�be cd man altid har �nsket sig. Man penge kan blive spare mange penge her i denne del af branchen. Interflora bringer blomsterhilsner ud fra dag til dag til det den st�rste del af verdenen. Interflora findes i ca 145 lande og har tilsammen 56.000 butikker. Via internet kan man selv bestemme hvem man vil sende en bukketten til, hvor den skal sendes til, hvor dyr den skal v�re og hvordan den skal se ud. Handel over internettet er guldklumpen i den digitale �konomi. Alle firmaer bruger internettet som en slags reklamehj�rne. Hverdag kobler der flere millioner mennersker ind p� internettet og man kan ikke undg� at se reklamere overalt. Alle internet forbruger i EU k�bte for omkring fem milliarder kroner i 1998. Der blev mest solgt b�ger, IT-produkter, rejser og musik. Der bliver solgt mere og mere p� internettet som �rene g�r. Om tre �r forventer nogle professionelle analytikere at de fem milliarder bliver til 94 milliarder kroner
Internet har en stor betydning for os i fremtiden, er der vel ingen der er i tvivl om. Der bliver investeret millioner af kroner. Allerede nu er det muligt at hente lyd- og videosekvenser via nettet. Med normaltakst kan du l�se eller h�re alle nyhederne. Man giver 20 kroner for en avis men kan nu istedet kan l�se om det p� Internettet for kun f� penge. Men jo flere der er p� nettet jo langsommere er forbindelsen. Mange kan blive irriteret over dette. Folk har ikke t�lmodighed til at vente p� en artikel. Man har ikke tid til at vente p� at en lydfil bliver down-loaded. Tiden er kostbar og det arbejder forskere p�. Der ville blive lavet et bredb�ndsnet. Bredb�ndsnettet ville g�re det muligt at sende tv og videofilm via Internettet. Alt dette bliver serveret nu Internetbrugerne ville have det. P� grund af dette vil telefon taksten falde drastisk. Det bliver billigere at koble sig p� nettet. Brugen af Internet binder verden sammen. Kommunikation sker hurtigere og det varerne man k�ber p� nettet billigere.
.

http://www.psb.person.dk/
Hjemmeside hj�lper

.

http://nba.com
For basketballfans

.

http://cnnsi.com
Alt om sport







Favorite Links
This page has been visited times.